|
Sådan
læses en vandanalyse:
____________________________________________
Hårdheden
er bestemt af vandets indhold af calcium og magnesium og
opgives i grader hårdhed, dH0. Et stort indhold betyder,
at vandet er hårdt - et lille indhold, at vandet er blødt:
|
Total hårdhedsgrad
|
Betegnelse
|
|
0-4
|
Meget blødt
|
|
4-8
|
Blødt
|
|
8-12
|
Middel
hårdt
|
|
12-18
|
Temmeligt hårdt
|
|
18-30
|
Hårdt
|
|
over 30
|
Meget hårdt
|
Der er ikke stillet kvalitetskrav til hårdheden, men den bør ligge
mellem 5-300 dH.
___________________________________________
Klorid (Cl)
kan, i høje koncentrationer, give smagsproblemer.
Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l - risiko for tæring i
varmtvandssystemer.
Højst tilladelige værdi: 300 mg Cl/l.
Vejledende værdi: 50 mg Cl/l.
____________________________________________
Sulfat
(SO4)
kan, som klorid, give smagsproblemer, samtidig med at det i
forbindelse med magnesium kan virke afførende.
Højst tilladelige værdi: 250 mg SO4/l.
Vejledende værdi: 50 mg SO4/l.
___________________________________________
Fosfor
(P)
Fosfor i drikkevandet kan have geologisk oprindelse, f.eks.
sammen med jern. Men det kan også være tegn på
overfladeforurening fra husspildevand o.lign. Fosfor bør ikke
forekomme i drikkevand, da det kan være næringsstof for bakterievækst.
Højst tilladelige værdi: 0,15 mg/l P.
___________________________________________
Nitrat
(NO3)
i for høj mængde i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, især
for spædbørn, hvor nitraten i fordøjelsessystemet bevirker, at
ilttilførelsen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene
bliver "cyanotiske" - blå børn.
Højst tilladelige værdi: 50 mg NO3/l.
Vejledende værdi: 25 mg NO3/l.
____________________________________________
Nitrit
(NO2)
i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt
fjernes ved iltning af vandet.
Højst tilladelige værdi: 0,1 mg NO2/l.
___________________________________________
Ammonium (NH4)
kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvands
indhold af ammonium kan fjernes ved korrekt vandbehandling, hvorved
det omsættes til nitrit og nitrat.
Højst tilladelige værdi: 0,5 mg NH4/l.
Vejledende værdi: 0,05 mg NH4/l.
___________________________________________
Natrium (Na)
forekommer som regel som natriumklorid eller natriumkarbonat,
afhængig af vandtypen.
Højst tilladelige værdi: 175 mg Na/l.
Vejledende værdi: 20 mg Na/l.
__________________________________________
Kalium (K)
Forekomster af kalium i drikkevand kan være tegn på
forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige
ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Højst tilladelige værdi: 10 mg/l.
___________________________________________
Jern (Fe)
er et stof, som kan fjernes ved iltning eller filtrering af
vandet. Såfremt det ikke fjernes, kan det give anledning til
aflejringer i ledningsnettet, i armaturer, give gener, i form af
gulfarvning, ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske.
Desuden kan jern give anledning til dårlig smag og uklarhed.
Højst tilladelige værdi: 0,20 mg Fe/l.
Vejledende værdi: 0,05 mg Fe/l.
___________________________________________
Mangan (Mn)
forekommer ofte sammen med jern og giver stort set samme ulemper
som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold.
Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof.
Højst tilladelige værdi: 0,05 mg Mn/l.
Vejledende værdi: 0,02 mg Mn/l.
___________________________________________
pH
er et udtryk for vandets surhedsgrad. pH = 7 svarer til neutral
reaktion.
Højst tilladelige værdi: 8,5.
Vejledende værdi: 7,8 - 8,0.
____________________________________________
Kimtal 210 C
Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende
bakterier", der kan være naturligt forekommende i naturen, og
som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent
sygdomsfremkaldende.
Højst tilladelige værdi: 200.
___________________________________________
Kimtal 370C
Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være
sygdomsfremkaldende. Bør ikke forekomme i drikkevand.
Højst tilladelige værdi: 20.
____________________________________________
Colibakterier
eller coliforme bakterier er en stor gruppe almindeligt
forekommende tarm-bakterier. Må ikke forekomme i drikkevand
___
|